home

Et skridt frem, to tilbage

Så er det vidst ved at være lidt for lang tid siden, at jeg har fået smidt et indlæg ind på denne vidunderlige blog — Så det vil jeg få gjort noget ved, øjeblikkeligt!

For at opdatere hvem end der nu dukker op herinde, om hvad der foregår i verden, kan vi jo starte med min nuværende baby, det sorte svin.
En del omkring mig, og især konen, ved hvor meget tid og penge jeg bruger på min bil. I sidste ende, er det jo egentlig tøsens egen skyld, da hun en dag spurgte mig pænt, om jeg ikke havde fået nok i at købe nye ting til computeren hele tiden. Flink som jeg er, sagde jeg da ja — Gik ud og købte mig en bil, for så at starte med at købe en masse ting til den i stedet for ;)
Det er blevet til et par omgange i ringen med lommeregneren, for at få det hele til at spille, og en masse brugte timer på at få smidt det tilbehør jeg har købt, ind i bilen, så det rent faktisk kan bruges!
Denne mani besluttede jeg mig for (Helt selv, skulderklap til Dunken!) at stoppe, ved at finde de sidste projekter og så kalde det for en slutning. Min liste blev til at få få gjort noget ved anlægget og få mere plads i bagagerummet, da konen endnu en gang var lettere utilfreds med at der dårlig nok var plads til en pose, efter et kort visit i Bilka. Endnu en grund til mit ønske, vil blive fortalt senere hen. Forøvrigt, hvem har nu noget i mod to stk 12″ subwoofers og lidt andet gejl!? Oh well..

Der blev købt, solgt og udskiftet mere eller mindre det hele og en plan blev lagt. For at tilfredsstille tøsens ønske om mere plads, fik jeg den idé at hive reservehjulet ud (Hvad fanden betaler man ellers Falck for?) og så hæve bunden en smule. Opgaven var jeg frisk på selv at hoppe ud i, men med for meget om ørene i min ferie, besluttede jeg mig for at lade dette blive gjort af en professionel. Kim, fra Dansk Autohifi, fik denne ære og gjorde et flot stykke arbejde. Som jeg vil illustrere om lidt, kan man faktisk slet ikke se, at der gemmer sig et lille monster på 1400 RMS Watt i bagagerummet, og et par forstærkere til at få alt til at spille. Resultatet blev således (Billedet er taget før korrekt kabelføring og montering af forstærkere)

Jeg må indrømme, det er faktisk rart at have en masse plads igen. Har mistet omkring 3cm dybde, og det er sgu da til at overleve i sidste ende! Se, det er jo ikke kun fordi at trunten ville have mere plads. Det stikker også lidt dybere. For nogle uger siden, fandt vi ud af at vi sørme er med barn. Yes sir, den evigt store barnerøv Tommy skal sgu være far. Dén havde du ikke lige regnet ud, hva? – Heller ikke jeg ;)
Nu skal bilen jo sikkert sælges, for at få plads til bleer, brækklude og ikke mindst en barnevogn. Hvis du stadig ikke har regnet den ud, er jeg pænt sagt meget utilfreds med dette, da jeg er vildt glad for min lille racer! Så! Hvis det nu sker, at der kan være plads til tingene omme bag i, behøver jeg ikke bekymre mit store hoved om at finde noget andet på 4 hjul. Medmindre der selvfølgelig kommer den rette bil, til den rette pris og min snude opfatter det. Så må jeg lægge mine drengerøvsdage i skuffen, og vente i nogle år, til jeg kan komme ud og lege lidt gaderace igen (Nej mor, selvfølgelig gør jeg ikke dette, du har opdraget mig heeeelt fint!)

Nå, men .. Videre i programmet!
Vi kom fra, at jeg nu er færdig med at bruge penge på bilen, ikke sandt? Guess again.
Samme dag, ikke mere end 1½ time siden jeg kom hjem med bilen og det nye, store bagagerum, skulle jeg ud en lille tur. Alt er vel og Tommy drengen er glad, indtil han spotter noget der er helt gal med bilen. En stor, fed bule i højre dør og nok rød maling til at omlakere min egen bil!@#
Efter at have tjekket ALLE røde biler igennem (Og ja, det gør jeg stadigvæk hver dag) fandt jeg desværre ikke synderen, som selvfølgelig ikke lige havde lagt en seddel i ruden. Dette betød, at jeg nu skulle ud og ofre på reparation af denne grimme bule, som jeg absolut ikke havde lyst til at se på i første omgang. Min dag var relativt meget ødelagt og den blev ikke bedre af hver gang jeg så bulen. Den er der stadigvæk og jeg græmmer mig over at køre i en så fin bil, med en så grim bule.
Dog har maleren ved siden af min kammerat, Marck the Mechanic, fået et lille smil på læben igen, efter at have givet mig en god pris på at lave det, samt lovning om at dette bliver ordnet midt i næste uge. Det bliver rart at kunne smile igen, når man kommer ned til bilen, i stedet for at knibe en usynlig tåre over det hærværk som er lavet ved bilen. Lad mig dele smerten med dig (Hvis du da er bilentutiast, ellers er du sikkert røvligeglad og kan derfor, uden at tøve, hoppe direkte i havnen. Hils Nemo!)


Fy føj puha!

Lidt skal der dog til, for at hele sårene på ens sjæl – Konen har ønsket sig en ny mobil i fødselsdagsgave .. Forresten! Jeg er blevet 25 år nu. Det er faktisk næsten 50 år. Oh lordylordylordy! .. Jeg kan mærke det i knogle.. Eh, fokus! Den nye mobil skulle købes, og da vi stod i forretningen, kunne jeg ikke dy mig for lige at købe mig selv en gave samtidig. I har sikkert hørt lidt om den dersens iPhone, som alle går og snakker om. Det er en meget fin telefon, som er lækker at se på, men indrøm det.. Men fanden gider gå 10 år tilbage og løbe rundt med en mursten i bukserne? Ikke mig! Derfor valgte jeg den nye iPhone killer, en HTC Touch Diamond. Yes sir, jeg har nu solgt lidt mere af min sjæl til Microsoft, i og med at det er en mobil med Windows Mobile på. For at undgå at starte en mudderkamp, med alle de meninger og holdninger jeg kan komme op omkring Microsoft, vil jeg vende pladen 180 grader og sige, at jeg faktisk er skide imponeret over den mobil. Ja, jeg har rodet med iPhone (Lidt mere end mange har lyst til; 2 dage gik med at få unlocket den første iPhone, lige da de kom ud på markedet. Selv tak, Martin) og må indrømme, at selvom den har et lækkert interface, så slår den sgu ikke HTC diamanten. Med undtagelse af support på udviklingsområdet, som forhåbentlig ændrer sig i den nære fremtid.

Som den nørd man nu er, var det første jeg installerede på den, faktisk en light saber. Forestil dig lige en gut på lidt over 190cm og de 100kg, stå og svinge med sin mobil midt i Fields, imens den laver de gale sci-fi lyde — Priceless!
Den skal nok få slugt en masse timer af min tid, imens jeg udforsker endnu et nyt stykke legetøj. Samtidig gjorde jeg også lillebror glad, da han fik min gamle mobil. Hans mærkelige måde at behandle telefoner på, har resulteret i at hans knap 3-4 måneder gamle mobil, dårlig nok kan tydes i displayet. Så nu kan han igen se hvem helvede der ringer, og hvad der præcis bliver skrevet til ham. Så fik vi alle 3 jo en fin fødselsdagsgave. Tommy to the rescue!

Med alt dette pladder, vil jeg nu afslutte og prøve at vende mig af med min dårlige vane og få skrevet lidt oftere herinde. Hvem ved, måske finder jeg et plugin til WordPress, til min mobil, så jeg kan spamme imens jeg sidder i sofaen og ser gamle afsnit af X-Files — Som Zulu iøvrigt er begyndt at vise igen, helt fra starten! Woopdifuckingdoo! Godt nok har jeg alle afsnit på maskinen, men at se den live i fjerneren, det er der sgu noget specielt over. ;)

Og med dette, siger Tommy aka farmand, farvel – Vi læses ved. Stay fat!

Skriv en Kommentar

  • søg

  • billeder