Warning: fsockopen() [function.fsockopen]: unable to connect to 176.123.2.3:80 (No route to host) in /home/www/knocker.dk/wp-content/themes/3column/consumer.php on line 40
home

Arkiv for 'Nyheder' kategorien

Hjernebryder: 3D Logic

Friday, June 19th, 2009

Her er et spil, som der hundrede procent vil få dine hjerneceller til at koge over et par gange, eller ti, afhængig af hvor god du er til problemløsning.

3D Logic

Det går ud på, at du skal sætte farver i par. Kort og godt. Jo længere du kommer, jo svære bliver det også, hvilket egentlig er ret logisk.<!> Men for satan hvor har jeg fået lange løg af det, da jeg gik igang med det i nat. Der er 30 levels, og det kan farmand her godt skrive under på. Endelig gennemført! ;)

Du kan finde spillet ved at trykke på billedet, eller linket herunder.

3D Logic at WiiCade

Fuld fart frem!

Tuesday, March 31st, 2009

Hold kæft, hvor er jeg dårlig til at skrive på min blog efterhånden. Der sker nærmest for meget i min hverdag, til at jeg kan følge med de ‘mindre’ ting.
Med det sagt, må jeg hellere komme med en røvfuld af en opdatering;

Familie forøgelse
Yes sir! Onsdag d. 26/3-2009, blev jeg far til en vidunderlig pige på 4410 gram og 56cm lang, som går under navnet Lilje. Det tog ekstremt lang tid, før hun gad poppe til verden, og da det skete, holdte hun godt fast i navlestrengen med hals og mave, så Maria blev nød til at få kejsersnit. Men alt gik godt, og vi er nu blevet 4 i hjemmet (Hunden har vel også sin plads!)

Farvel go-kart, velkommen familie slæde
Nu når jeg er blevet pappi og alt det, går det jo -desværre!- ikke, at jeg har min lille racer mere, da baby jo dør, når det går over 200km/t og et sandkorn kan mærkes, når jeg kører over det. Derfor måtte mit hjerte bløde, og bilen måtte sælges. Det tog sin tid, takket være den fantastiske finanskrise, men efter godt og vel 6 måneder, dukkede der en gut om, som ønskede en mere kvik bil, og havde selv en Opel Vectra B 1.8 16v fra 2001, som han ville indgå i handlen. Bilen havde potentiale, og havde mere end rigeligt plads (Indtil videre) – Vi mødtes i vores nye hus på Amager Strand, og efter en halv times snakken frem og tilbage, samt prøvekørsel af hinandens biler, blev vi enige. Og jeg er nu officielt blevet ejer af en familie slæde!
Folk der kender mig, ved dog at jeg ikke kan lade vær… Bilen skulle ikke se kedelig ud, med sin matte lak, stål fælge og standard udseende. Næ nej, inden Lilje kom til verden og åd alle mine penge, skulle der bruges nogen på bilen!
Turen gik ned til min gode ven, John, som ejer Johns Autolakering og der blev pillet og aftalt. Planen er at bilen skal oplakeres i piano sort, og måske med noget perlemor. En ting er sikkert; Den skal blænde folk, når solen står højt på himlen!
Samtidig, gik jagten på et nyt sæt fælge, som igen var udover det normale. Efter en kort, men intensiv søgning, fandt jeg et sæt RH Porsche Cup fælge i Nordsjælland, som jeg straks kørte op og hentede. Gud hvor hjalp det på bilen! For at gøre en lang historie (Som bliver længere) kort, ryger der lige et billede eller to i indlægget her. Resten kan lures i albummet, som vil blive opdateret hen af vejen, som tingene tager til.

Nu kan jeg køre med stil igen ;)

Med det sagt, vil jeg trække mig tilbage – Min kæreste kalder i stuen og jeg tror vidst nok at Lilje skal skiftes. Kæft jeg glæder mig til at Maria er på fødderne igen, efter kejsersnittet.. Så er det min tur til at ligge i sofaen og råbe efter mad og drikke ;)

Rigtige mænd tager ikke backup. De græder.

Saturday, October 11th, 2008

For helvede!

I dag, kom tiden til at opgradere WordPress, systemet bag min blog. Alt gik fint, men i min koger, lavede jeg den største fejl siden sidst, hvor jeg kom til at formatere det forkerte drev. I stedet for at opgradere WordPress, aktiverede jeg en ny installation (Der burde VIRKELIG være en prompt som spørger, om du nu også er sikker på at det er dét du vil)

Det har resulteret i, at alle mine posts siden 2005 nu er forsvundet. Jeg har stadig en håndfuld gemt i den sidste backup jeg foretog (Tilbage i 2006) men det største problem er alle widgets og modifikationer jeg har foretaget. Derfor vil jeg nu gå i kamp med at få så mange posts tilbage, via Google’s cache funktion. Hvis jeg var religiøs, havde Google fået en bøn med ved sengekanten.. Men det er jeg ikke, så fuck dét! ;)

Nu må jeg bruge et par timer i løbet af weekenden, på at oprette alt tilbage til hvordan det var førhen. Måske lidt mere end bare et par timer.. Suk. Nå, men så har jeg da fundet mig et projekt!

Et skridt frem, to tilbage

Sunday, August 17th, 2008

Så er det vidst ved at være lidt for lang tid siden, at jeg har fået smidt et indlæg ind på denne vidunderlige blog — Så det vil jeg få gjort noget ved, øjeblikkeligt!

For at opdatere hvem end der nu dukker op herinde, om hvad der foregår i verden, kan vi jo starte med min nuværende baby, det sorte svin.
En del omkring mig, og især konen, ved hvor meget tid og penge jeg bruger på min bil. I sidste ende, er det jo egentlig tøsens egen skyld, da hun en dag spurgte mig pænt, om jeg ikke havde fået nok i at købe nye ting til computeren hele tiden. Flink som jeg er, sagde jeg da ja — Gik ud og købte mig en bil, for så at starte med at købe en masse ting til den i stedet for ;)
Det er blevet til et par omgange i ringen med lommeregneren, for at få det hele til at spille, og en masse brugte timer på at få smidt det tilbehør jeg har købt, ind i bilen, så det rent faktisk kan bruges!
Denne mani besluttede jeg mig for (Helt selv, skulderklap til Dunken!) at stoppe, ved at finde de sidste projekter og så kalde det for en slutning. Min liste blev til at få få gjort noget ved anlægget og få mere plads i bagagerummet, da konen endnu en gang var lettere utilfreds med at der dårlig nok var plads til en pose, efter et kort visit i Bilka. Endnu en grund til mit ønske, vil blive fortalt senere hen. Forøvrigt, hvem har nu noget i mod to stk 12″ subwoofers og lidt andet gejl!? Oh well..

Der blev købt, solgt og udskiftet mere eller mindre det hele og en plan blev lagt. For at tilfredsstille tøsens ønske om mere plads, fik jeg den idé at hive reservehjulet ud (Hvad fanden betaler man ellers Falck for?) og så hæve bunden en smule. Opgaven var jeg frisk på selv at hoppe ud i, men med for meget om ørene i min ferie, besluttede jeg mig for at lade dette blive gjort af en professionel. Kim, fra Dansk Autohifi, fik denne ære og gjorde et flot stykke arbejde. Som jeg vil illustrere om lidt, kan man faktisk slet ikke se, at der gemmer sig et lille monster på 1400 RMS Watt i bagagerummet, og et par forstærkere til at få alt til at spille. Resultatet blev således (Billedet er taget før korrekt kabelføring og montering af forstærkere)

Jeg må indrømme, det er faktisk rart at have en masse plads igen. Har mistet omkring 3cm dybde, og det er sgu da til at overleve i sidste ende! Se, det er jo ikke kun fordi at trunten ville have mere plads. Det stikker også lidt dybere. For nogle uger siden, fandt vi ud af at vi sørme er med barn. Yes sir, den evigt store barnerøv Tommy skal sgu være far. Dén havde du ikke lige regnet ud, hva? – Heller ikke jeg ;)
Nu skal bilen jo sikkert sælges, for at få plads til bleer, brækklude og ikke mindst en barnevogn. Hvis du stadig ikke har regnet den ud, er jeg pænt sagt meget utilfreds med dette, da jeg er vildt glad for min lille racer! Så! Hvis det nu sker, at der kan være plads til tingene omme bag i, behøver jeg ikke bekymre mit store hoved om at finde noget andet på 4 hjul. Medmindre der selvfølgelig kommer den rette bil, til den rette pris og min snude opfatter det. Så må jeg lægge mine drengerøvsdage i skuffen, og vente i nogle år, til jeg kan komme ud og lege lidt gaderace igen (Nej mor, selvfølgelig gør jeg ikke dette, du har opdraget mig heeeelt fint!)

Nå, men .. Videre i programmet!
Vi kom fra, at jeg nu er færdig med at bruge penge på bilen, ikke sandt? Guess again.
Samme dag, ikke mere end 1½ time siden jeg kom hjem med bilen og det nye, store bagagerum, skulle jeg ud en lille tur. Alt er vel og Tommy drengen er glad, indtil han spotter noget der er helt gal med bilen. En stor, fed bule i højre dør og nok rød maling til at omlakere min egen bil!@#
Efter at have tjekket ALLE røde biler igennem (Og ja, det gør jeg stadigvæk hver dag) fandt jeg desværre ikke synderen, som selvfølgelig ikke lige havde lagt en seddel i ruden. Dette betød, at jeg nu skulle ud og ofre på reparation af denne grimme bule, som jeg absolut ikke havde lyst til at se på i første omgang. Min dag var relativt meget ødelagt og den blev ikke bedre af hver gang jeg så bulen. Den er der stadigvæk og jeg græmmer mig over at køre i en så fin bil, med en så grim bule.
Dog har maleren ved siden af min kammerat, Marck the Mechanic, fået et lille smil på læben igen, efter at have givet mig en god pris på at lave det, samt lovning om at dette bliver ordnet midt i næste uge. Det bliver rart at kunne smile igen, når man kommer ned til bilen, i stedet for at knibe en usynlig tåre over det hærværk som er lavet ved bilen. Lad mig dele smerten med dig (Hvis du da er bilentutiast, ellers er du sikkert røvligeglad og kan derfor, uden at tøve, hoppe direkte i havnen. Hils Nemo!)


Fy føj puha!

Lidt skal der dog til, for at hele sårene på ens sjæl – Konen har ønsket sig en ny mobil i fødselsdagsgave .. Forresten! Jeg er blevet 25 år nu. Det er faktisk næsten 50 år. Oh lordylordylordy! .. Jeg kan mærke det i knogle.. Eh, fokus! Den nye mobil skulle købes, og da vi stod i forretningen, kunne jeg ikke dy mig for lige at købe mig selv en gave samtidig. I har sikkert hørt lidt om den dersens iPhone, som alle går og snakker om. Det er en meget fin telefon, som er lækker at se på, men indrøm det.. Men fanden gider gå 10 år tilbage og løbe rundt med en mursten i bukserne? Ikke mig! Derfor valgte jeg den nye iPhone killer, en HTC Touch Diamond. Yes sir, jeg har nu solgt lidt mere af min sjæl til Microsoft, i og med at det er en mobil med Windows Mobile på. For at undgå at starte en mudderkamp, med alle de meninger og holdninger jeg kan komme op omkring Microsoft, vil jeg vende pladen 180 grader og sige, at jeg faktisk er skide imponeret over den mobil. Ja, jeg har rodet med iPhone (Lidt mere end mange har lyst til; 2 dage gik med at få unlocket den første iPhone, lige da de kom ud på markedet. Selv tak, Martin) og må indrømme, at selvom den har et lækkert interface, så slår den sgu ikke HTC diamanten. Med undtagelse af support på udviklingsområdet, som forhåbentlig ændrer sig i den nære fremtid.

Som den nørd man nu er, var det første jeg installerede på den, faktisk en light saber. Forestil dig lige en gut på lidt over 190cm og de 100kg, stå og svinge med sin mobil midt i Fields, imens den laver de gale sci-fi lyde — Priceless!
Den skal nok få slugt en masse timer af min tid, imens jeg udforsker endnu et nyt stykke legetøj. Samtidig gjorde jeg også lillebror glad, da han fik min gamle mobil. Hans mærkelige måde at behandle telefoner på, har resulteret i at hans knap 3-4 måneder gamle mobil, dårlig nok kan tydes i displayet. Så nu kan han igen se hvem helvede der ringer, og hvad der præcis bliver skrevet til ham. Så fik vi alle 3 jo en fin fødselsdagsgave. Tommy to the rescue!

Med alt dette pladder, vil jeg nu afslutte og prøve at vende mig af med min dårlige vane og få skrevet lidt oftere herinde. Hvem ved, måske finder jeg et plugin til WordPress, til min mobil, så jeg kan spamme imens jeg sidder i sofaen og ser gamle afsnit af X-Files — Som Zulu iøvrigt er begyndt at vise igen, helt fra starten! Woopdifuckingdoo! Godt nok har jeg alle afsnit på maskinen, men at se den live i fjerneren, det er der sgu noget specielt over. ;)

Og med dette, siger Tommy aka farmand, farvel – Vi læses ved. Stay fat!

Nyt sted og ting; Gamle minder

Sunday, May 18th, 2008

Nyt sted og ting

Så er det vidst på tide med en lille, dog kort, opdatering af hvad der foregår lige pt.

I det sidste lange stykke tid, har jeg boet i Hillerød sammen med kæresten. Dog ændrede dette sig, for 1 uge siden. Vi har søgt efter en lejlighed på Amager i lang tid, og pludselig dukkede den perfekte op (Der var mange “perfekte”, men når man har en muskelhund, bliver verden knap så venlig at have med at gøre, når det kommer til regler)

Stedet blev Ørestaden, et stenkast fra Fields. Det kan så diskuteres hvorledes det er godt eller ondt, afhængig af hvor meget jeg slipper tøsen løs, eller om jeg nedlægger et forbud om at krydse vejen, uden opsyn ;)

… Det er også blevet til en ny bil, og hund for at det ikke skal være helt løgn!
Der er nu gået snart et år, hvor jeg har tøffet rundt i min Astra 1,4 – Som har kostet kassen, meget mere end jeg nogensinde får hjem ved salg. Men savnet til en lidt hurtigere maskine, og lidt mere ekstra udstyr, blev for stort. Efter lang tids søgen, faldt jeg over en Astra 2,0 8v GSi, som faldt lige i min smag, og havde lige præcis det jeg ville have, plus lidt til højrebenet! Med en tur fra 60hk til 115hk (+ det løse, fra diverse bananmanifold o.l.) er det en helt anden verden jeg er trådt ind i. Måske lidt farligere, men jeg kan li’ det, så meget at det kilder lidt i bukserne i ny og næ :P

Opel Astra 2,0 8v GSi

Da jeg var kommet hjem med bilen, fik jeg lov til at holde 30 minutters pause, før jeg blev slæbt ned igen, for at køre til Dianalund. Grunden? Den førnævnte hundehvalp, som kæresten har kigget på i flere uger, og har tigget så meget, at jeg har fået et par flere grå hår. Men frem, det kom vi – Og der er nu kommet en ny tilføjelse til familien. En blanding af en Cavalier King Charles og – tror vi – dansk/svensk hønsehund. Charlie, er han blevet døbt, efter opkald/samtaler frem og tilbage imellem familien. Utroligt at man skal gøre så meget ud af et navn til en hund, når det ender med at den alligevel aldrig kommer når man kalder.
Mit kabel til at koble mobilen til computeren er ikke dukket op af flytterodet endnu, så det må vente. Det bedste jeg kan gøre, er et af billederne fra salgsannoncen.

charlie.jpg

Som en lille side note, har vores blanding allerede vakt store øjne (og skræk?) hos en del ældre damer, som slet ikke forstår hvorfor vi tør lade vores psykopatiske og blodtørstige kamphund (Læs: Muskelhund) gå sammen med sådan en lille bebs. Uvidenhed, den gør ondt.

Gamle minder

Det er omtrent 7 år siden, jeg befandt mig i det sønderjyske, på Søgårdhus Småskole. I de 7 år, har en håndfuld af de gamle elever gjort lidt her og der, for at prøve at samle flokken igen, dog uden held. Men, efter 7 års venten, blev det til en realitet lørdag d. 17/5-08 – Desværre blev vi kun 4 (Maria, Thomas, Claus og jeg) men det var dog ikke noget at brokke sig over. Heldigvis var det kliken der dukkede op, så der var masser at snakke om. Det var morsomt at se, at ingen af de 3 havde forandret sig særlig meget, siden sidst jeg så dem. Det var lidt som om der var gået en dag eller to, og vi var kommet tilbage fra en hjemrejse. Mærkelig følelse, men alligevel en rar en af slagsen.
Der blev snakket om alle de gamle ting (Både godt og ondt) som vi havde lavet, og vi alle var i chok over hvor godt de nuværende elever har det, i forhold til hvordan vi havde det, som årgang 1. Ting forandrer sig åbenbart, og vi havde åbenbart været den største mundfuld de havde haft dernede.. Jeg vil stadig gerne have en medalje for den titel!

Forhåbentlig bliver der samlet flere mennesker til næste gang, som er blevet fastlagt til den 12. og 13. Juli, hvor vi skal voldtage deres crossmaskiner og bagefter ud og kegle rundt i motorbåd, baderinge, vandski osv., forhåbentlig med alt for mange procenter i blodet. Tak for nogle fede nostalgiske timer, ser frem til flere!

Indtil næste gang, ha’ det fedt!

  • søg

  • billeder