Racens historie

De første Staffordshire terriers kom til Amerika så tidligt som 1870 fra England, og det er derfra at vores nuværende Amerikanske Staffordshire terrier stammer.
Oprindeligt blev disse hunde hovedsageligt brugt som farmhunde, hvor de skulle beskytte børn og jorden omkring hjemmet. De viste hurtigt at være robuste og alsidige, samt ekstremt menneskekærlige hunde, som Amerikas pionerer havde hos sig.

Staffordshire og Staffordshire Bull terrierne var oprindeligt den samme race; men målbevidst avl har gjort de to racer temmeligt forskellige.
I de tidlige tider blev hundene kaldt flere forskellige navne; blandt andet Staffordshire terrier og Yankee terrier. Da racens entusiaster fik racen anerkendt af den amerikanske kennelklub, AKC, i 1936, fik den navnet Staffordshire terrier. Siden da er racen avlet efter moderne tiders ønske om en god familiehund. I 1972 fik den ændret navnet til American Staffordshire terrier. Der arbejdes dog stadigvæk efter den oprindelige racestandard fra 1936.
Det er et stort problem for racen, at den ofte kommer i miskredit pga. sit gamle slægtskab med Pit Bull terrieren. Der hviler derfor et stort ansvar på alle, der opdrætter og ejer en American Staffordshire terrier, om at være gode ambassadører for racen.

Racens karakteristik
En Amstaff er en middelstor, kompakt og muskuløs hund. Den har en kort og glat pels, som er meget nem at holde, og den findes i alle farver og aftegninger, det er dog ikke ønskeligt med helt hvide eller black and tan farvede Amstaffs.
Racens vigtigste egenskab er dens temperament. En Amstaff er en usædvanlig glad, udadvendt og positiv hund, som er levende interesseret i alt hvad der foregår. En Amstaff har en stærk og modig psyke, som gør, at den bevarer roen og ikke foretager sig noget uoverlagt. Den er en god vagthund, som gør meget lidt.

For at en Amstaff kan udvikle sig rigtigt, fordrer det imidlertid en stærk fører (ejer), der med sikkerhed og kærlighed behandler sin hund korrekt fra den er en lille hvalp. Den er i besiddelse af et stort, varmt og kærligt hjerte, som stortrives i et godt miljø. En Amstaff afspejler nøje de mennesker, den lever hos. Det er en hund, som nyder livet i fulde drag, og som sætter stor pris på varme, bløde tæpper og sofaer.
Udendørs er den en særdeles udholdende og stærk følgesvend som har en råstyrke og fysik, som kan måle sig med enhver. Den påskønner alle former for aktiviteter, og finder stor glæde ved agility, spor søg, fly-ball, lydighedstræning osv. Det er en hund, som elsker at følge med og køre i bil, den kan tilpasse sig overalt og sætter stor pris på at være ved sin ejers side. Desuden er det værd at nævne, at den er en meget pålidelig og robust børnehund.

Mad og motion
En Amstaff har brug for et godt og alsidigt foder. Det er en hundetype, som udvikler sig rimeligt langsomt. I lighed med større hunderacer, skal man derfor passe på med at overfodre den eller at forcere dens vokseevne.
Mht. motion skal man også tage hensyn til, at hvalpen og unghunden skal have lov til at vokse i fred og derfor belastes passende med motion, den voksne Amstaff kan derimod tåle motion i timevis og er på utrolig vis i stand til at bevæge sig de mest krævende steder.
I øvrigt elsker en Amstaff at svømme og nyder til fulde strandlivet, grave i sandet, løbe efter måger og dykke i vandet.

Pelsen
Pelsen er meget nem og kræver egentlig ikke nogen pleje til hverdag, men et bad nu og da kan friske op. Den korte pels fælder mere eller mindre uden at det giver de store gener, et vådt vaskeskind fjerner nemt de løse hår.
Ørene skal nu og da renses, og neglene skal klippes hvis de bliver for lange. Til udstilling skal Amstaff’en bades og kan pyntes med lidt afpudsning af pelsen. Den korte pels skal være blank, skinnende og understrege det vitale udseende.

Opdragelse
For at få den helt rigtige glæde af en Amstaff er det væsentligt at være en sikker og bestemt leder for hunden. Derudover er den ret ukompliceret at opdrage og kan med den rette fører og træning opnå flotte resultater i lydighedskonkurrencer.
Man skal gøre sig klart, at det er en stærk hund og at den godt kan lide at bruge sine kræfter og at udfolde sig udendøre. Hvalpe vil man opdage, er nemme at gøre renlige, og falder omgående til i deres nye hjem, men at de som yngre gerne tygger lidt i alt; men det er heldigvis noget, de vokser fra.
En Amstaff er ofte ret selvstændig, og den gider ikke altid komme, når der bliver kaldt, så her skal ejeren sørge for at være konsekvent fra starten. Den er meget glad for andre hunde; men er i stand til klare sig godt i slagsmål, hvis situationen pludselig byder på det.
Derfor er det meget vigtigt at have styr på sin Amstaff Tag hellere hunden i snor en gang for meget end en gang for lidt.

Lånt fra www.amstaffnetwork.dk