Warning: fsockopen() [function.fsockopen]: unable to connect to 176.123.2.3:80 (No route to host) in /home/www/knocker.dk/wp-content/themes/3column/consumer.php on line 40
home

Hvem er han?

Huh, hvem er hvem? Mig? Folk kalder mig Knocker, og til tider Tommy. På visse dage, når blitzen fanger mig med sprut i sindet, ser jeg også således ud:

Det meste af min tid bliver brugt på computere, primært programmering. Jeg koncentrerer mig om alt fra private hjemmesider, til større e-løsninger mm. Primært holder jeg mig til PHP/mySQL, men til tider sker det at jeg begiver mig ud i design verdenen. Dog er lysten til sidstenævnte dalet ekstremt på det sidste, hvilket kun har gjort godt for min koncentration når der skal udvikles ting!

I min tid på denne runde kugle, som de kloge folk kalder jorden, har jeg formået at komme lidt rundt omkring.

Lagde ud med at spendere 2 år på Søgårdhus Småskole (Tvind, hiphip hurray!) som har præget mig meget og hvor min første interesse for computere dukkede op, efter jeg havde kapret en af fælles computerne og ført et netkabel op til mit værelse. Samtidig, har jeg også fået nogle af mine fedeste oplevelser i den stund, hvor jeg bl.a. fik taget mit dykker certifikat, og har ellers plasket rundt omkring i Europa på må og få.

Efter det, hoppede jeg direkte ud i erhversmiljøet, og startede i et firma kaldet FSR Data i Holbæk, primært som designer, og når der var brug for det, programmør. Tiden gik, og efterhånden fandt jeg mig selv som freelance programmør for flere forskellige virksomheder i København.

Tiden kom til at lægge programmeringen på hylden for en kort stund, og turen gik til midt Sverige, mere præcist Ljusdal. Jobbet gik ud     på at være supporter for det danske markede for Hewlett Packard, i PSC (Printer, Scanner, Copy) afdelingen. Det fik jeg en masse sjov ud af, men savnet af Danmark (mere præcist København) blev for stort, så jeg begav mig tilbage efter et halvt år.

I en periode, foretog jeg mig lidt af hvert. Alt fra at være piccolo, maler, Fona chauffør og i en kort stund, teknisk supporter hos Dell. Til sidst, fandt jeg igen ud af, at support var dét jeg ville pt., så jeg kom ind til Cybercity og efter kort tid, røg jeg op til 2nd line afdelingen. Der var jeg i præcis ét år, for at flytte videre til Telia, hvor jeg også er i support afdelingen, og hjælper med at få det hele til at fungere, i en nyopstartet afdeling.

  • søg

  • billeder